Påske

Som præst er det en gave at skulle skrive klumme op til påske. For, påsken er jo kirkens største højtid - Påsken med det utrolige, at Gud, der pr. definition må være større, mægtigere og alt det, vi ikke forstår, vælger at dø i kærlighed til os. Og videre det grænseoverskridende, at døden ikke havde magt over den kærlighed. Grænseoverskridende er det, men vel ikke utrolig. Vi kender godt til, at døden kan ødelægge meget og bryde fællesskaber men også, at den ikke har magt til at slå kærligheden ihjel. Vi bærer de kære døde med os videre i livet på en levende måde. Forklare det, kan vist ingen, men det er troværdigt for os.  

Påsken er også et drama fra indtoget i Jerusalem, hvor folket jublede og ville gøre Jesus til konge. Over torsdagens måltid, nadver og den konkrete handling i tjeneste: Jesus vaskede fødderne på de andre. Det kan vi viste ikke tænke, at hverken kong Frederik, Trump eller en anden gør ved en fest. Derefter kommer forræderiet, fornægtelsen og tilfangetagelsen. Der kommer ydmygelse, hån og kors. Fortællingen rummer også fortvivlelsen både før og efter den tomme grav og de første af mange, der møder den opstandne. 

Både for mig som kristen og som præst fylder påsken. Måske er den ikke videre folkelige, og dog er der sket noget hen over årene. Særligt har jeg været med i det på Søndermarken. Så, da vi for snart længe siden gik i gang med at planlægge påsken, blev jeg kun bekræftet i at høre til i Vejle Søndre Sogn efter delingen af det store Sct. Nicolai Sogn.

Meget i kirken planlægges i god tid – og jeg planlægger nok i meget god tid. Så, inden jeg skriver denne klumme, er det meste udover prædikener på plads. Det første er også godt i gang – og måske nærmest ovre.

Vores påske begynder nemlig med tilbuddet til børn om at få en Påske-to-Go pose. Det er en Ja-tak på Facebook https://www.facebook.com/nyvejlesondresogn. OBS det nye sogns side i forhold til de tidligere år, hvor mange familier før har meldt sig til. I posen er der påsketing, aktiviteter til hver af påskens dage og en fortælling. Ideen opstod, da vi pga. corona ikke kunne afholde påskeægsjagt. Nu gør vi begge dele. 

Efter uddelingen af poser kommer palmesøndag, hvor vi har ganske almindelige gudstjenester: kl. 10 med altergang og kl. 12 med mulighed for at tænde lys. Disse gudstjenester vil markere, at vi går ind i påskeugen.

Tirsdag formiddag inviteres børn og familie til påskeægsjagt. Vi begynder i kirken med en sang og en fortælling. Derefter informeres om, hvor æggene kan findes – og lidt om, at man på en kirkegård ikke råbe, løber eller går ind på folks gravsteder. Når alle de 300 æg er fundet, som er i flamingo, findes dem i chokolade frem.

I år falder vores månedlige morgensang i påskeugen. Så onsdag formiddag er der en kort gudstjeneste i kirken med fire salmer samt altergang i forbindelse med påsken. Derefter er der formiddagskaffe med rundstykker og lidt ekstra påskesang. 

Skærtorsdag har vi tradition for en musikalsk aftengudstjeneste i Løget Kirke. Der vil også være fokus på altergangen, da det netop er dagens tema. Fødderne kan man ikke få vasket (endnu).

Langfredag markeres med en stille gudstjeneste i Søndermarkskirken. Der er fokus på lidelsesfortællingen kombineret med salmer. Lyset vil være dæmpet, der vil være tid til refleksion men også at tænde et lys i bøn eller håb. 

Påskedag er der højmesse i begge vores kirker med påskefejring og forhåbentlig påskeliljer, som for de fleste af os hænger sammen med Grundtvigs salme.

Mandag, 2. påskedag indledes med en vandring fra Løget Kirke. Fortællingen er mødet med den opstandne på vandring. Undervejs vil der være refleksioner, der kan pege frem mod guldstjernens kl. 10. 

God påske til alle – med eller uden at mødes i kirken.