Frivillighed og demokrati

 

Denne klumme skal være en hyldest til de frivillige. I må bære over med, at det igen handler om kirken. Men, det er jo en stor del af min verden. Nu var anledningen, og ikke alle er klar over den ansvarlige frivillighed i Folkekirken. Meget i det danske samfund bæres af frivillige – stor ros og taknemmelighed herfra. Og jo flere, der er med til at bære, jo nemmere er det at bære – så også en stor opfordring til at blive frivillig. 

For mange er Folkekirken en af samfundets institutioner – måske endda en af de bærende. Der er kirkeminister, biskopper og præster. Der er kontorer, som tager sig af omkring fødsel, død og navne. 

Men Folkekirken er også Danmarks største forening, hvor medlemmer på frivillig basis tager både opgaver og ansvar på sig.  

For alle medlemmer af Folkekirken er dette faktisk relevant. Alle sogne i hele landet skal have valgt et nyt menighedsråd, som overtager ansvaret for kirken og kirkens liv helt lokalt. Selve valget er til november og med valg hver fjerde år (for nogle hvert andet), kan det måske huskes på USA’s præsidentvalg. Men, de fleste steder afgøres valget tirsdag den 17. september ved en valgforsamling. 

Udover de valgte medlemmer er også sognets præst/præster samt en repræsentant fra de ansatte en del af menighedsrådet. Som præst er det altså en del af arbejdet at være og bære med. Men ærligt, så er det af stor betydning med mange gode valgte medlemmer, som holder af kirken og det kirkelige liv samt, som både kan og vil tage ansvar og opgave på sig. Så her lidt om alt det spændende, som man kan være med til at bære og få indflydelse på.

Først vil jeg nævne økonomi, da rådet har ansvar for, at midlerne fra kirkeskatten bruges forsvarligt.

Det næste er mursten, da rådet har ansvar for vedligeholdelse af sognets kirker og andre huse. I sidste klumme nævnte jeg trap og rampe til Søndermarkskirken.

Så er der personale, da rådet er arbejdsgiver for ansatte udover præster. Det gælder både organister, kirketjenere, kordegn, kirke- og kulturmedarbejder samt for en del steder også folk på kirkegården.

Paragraffer er også vigtigt, da rådet har ansvar for overholdelse af de love og regler, som gælder for den evangelisk lutherske Folkekirke i Danmark.

Struktur og mødeledelse, da der skal vælges en formand, næstformand og ansvarlige for forskellige både lovpligtige og frivillige udvalg samt poster i f.eks. bestyrelsen for kirkegårdene. Det handler også om planlægning, da der er deadlines og til tider mange bolde i luften. 

Det er også vigtigt, at et menighedsråd skaber gode rammer for det, et sogn er forpligtet på: Gudstjenester og kirkelige handlinger som dåb, vielser og begravelser/bisættelser. Kirkebogsføring, attester og andet på kirkekontoret. Undervisning af konfirmander og minikonfirmander.

Og så ikke mindst – men dog her noteret som det sidste, da det andet formelt skal varetages. Menighedsrådet er også ansvarlige for kirkens liv og vækst. Det er den del af kirken, som de fleste nok har tænkt, er opgaven og, som alle forhåbentlig brænder for.

Som alle andre foreninger er der brug for gode kræfter i alle byens og landets sogne. Særligt gælder det måske i år for det nuværende store Sct. Nicolai Sogn, da der af den opstår to nye sogne; Sankt Nicolai Sogn med Sankt Nicolai Kirke og Vejle Søndre Sogn med Søndermarkskirken og Løget Kirke.