Vi nærmer os eksamenstiden, og mange har en del af de prøver og tekst, som hører vores undervisningssystem til. Selv har jeg haft det godt med prøver. Ikke fordi jeg klarede mig videre godt men fordi, jeg selv stod på mål for min viden og kunnen. Jeg har dog også gennem livet været bevidst om, at utroligt meget af det, jeg kan, har andre hjulpet mig til. At jeg som person dygtiggør mig og gør mit bedste, har dog betydning – også for andre.
Min anledning i dagens klumme er fokus på, at vi alle er noget værd og, at ingen skal klare alt selv. Noget, jeg nok har vendt et par gang i en prædiken, og som mange af mine konfirmander vist har hørt en gang eller fem. Men jeg blev beriget i min indsigt af en bog, jeg fik med mig hjem fra sidste års BogForum. Den hedder ’Falske sandheder i livet’ og er af Morten Albæk.
Et kapitel hedder ”Konkurrence skaber den bedste præstation”. Og jeg vil citere indledningen: Hvordan er denne verdens mest spektakulære præstationer blevet til? Hvordan skabte Einstein sin relativitetsteori? Hvordan blev Michelangelo og Leonardo Da Vinci i stand til at skabe deres kunstneriske underværker? Hvorfor blev lige netop Platon antikkens mest citerede tænker?...
Listen går helt frem til Stive Jobs. De er alle nogle, som bliver hædret for deres særlige præstationer. Fælles er fortællingen om, at de har nået målet gennem konkurrence med andre. Til det knytter sig myten om det ensomme geni, der helt for sig selv udtænker det utænkelige. Hvor sandheden mere er, at de alle har nået deres mål i samarbejde med andre. Noget, som Niels Boer har været meget tydelig om. Til listen kunne vi tilføje skuespilleren Mads Mikkelsen, årets håndboldspiller Mathias Gissel og fænomenet Taylor Swift. Eller måske Jonas Vingegaard, der jo ikke kun har brug for sit hold og gode konkurrenter til at dele slæbet op ad bjergene men vist særligt lige nu et godt sygehus- og sundhedsvæsen.
Dette kunne samlet i udsagnet: ”ethvert menneske, du møder udenfor sportsarenaen, er ikke en konkurrent men en livsgave.”, som er en af bogens påstande. Hvor det så end ikke i sportsverdenen kun er konkurrenter.
Vi er ikke alene hverken i livet eller om livet, dét hverken tror eller håber jeg. Jo, nok kan vi stå med ansvaret og, måske er det igen ’mig’, der kommer til at lave det hele. Men det betyder ikke, at jeg er alene om det. Hvorvidt andre så altid er en livsgave, kan godt udfordres. Nogle lader os netop stå med opgaven. Andre kan fylde så meget, at vi nærmest ikke kan få luft. Som eksempel på det sidste brugte jeg for nyligt skvalderkålen. Den viser sin livskraft ikke mindst i forårshaven. Holdes den ikke i ave, kan den godt udkonkurrerer andre planter. Dét, gør ikke skvalderkål til en ond plante. Faktisk er den en af de bedste i forhold til insekter og bier. Sund er den vist også.
Som mennesker handler det om at leve SAMMEN. Måske kan vi det ikke altid – eller altid lige godt. Og ja, der er krige. Men dybt inde i os, tror jeg, at vi hver og en gerne vil gøre det gode. Noget, kristendommen for mig taler ind i og får præciseret, som når Jesus siger: ”Elsk din næste – ja, elsk selv dine fjender, og vær mon andre, som du gerne vil, at de skal være mod dig.” Dét kan også ske ved at begrænse sig selv eller andre, der har skvalderkålstendenser. Her kunne lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner spille med. Fortællingen om manden, der bliver slået ned af røvere. Først går en præst og dernæst en levit forbi. De lader sig ikke forstyrre i deres projekt ’liv’. Modsat den fremmede fra Samaria, der standser og hjælper. Til tider er vi vel en af den, der går forbi – måske ser vi endda en konkurrencefordel i den andens fald. Men, håber og tror jeg, ser vi os helst som Samaritaneren. Og så håber vi vel på hjælp, når vi rammes i livet – også, selvom vi gik forbi og derfor ikke har fortjent det.
Den sande sandhed må derfor være, at vi ikke kan leve uden andre, at vi ikke skal klar alt selv og, at vi har et ansvar for det fælles liv. Men mest har vi dog et ansvar for vores eget liv. Vi kan jo kun leve som os selv, og kun vi kan leve vores liv, der gerne må gøre os til en livsgave for andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar