Kærlighed uden fordømmelse - klumme

 Overskriften kunne også have været ’Et billede bliver til’. Vi er i konfirmationstiden, og jeg vil fortælle om noget særligt fra årets konfirmandundervisning. Jeg fik nemlig kontakt til kunstneren Erik Langkjær, der var med på at male et billede inspireret af mine konfirmander.

Udgangspunktet for billedet skulle være to fortællinger af og om Jesus. 

Den ene er lignelsen Den fortabte søn – om en mand, der har to sønner. Den yngste beder om at få sin del af arven for at rejse ud i sit eget liv. Han får sin halvdel og rejser. Det bliver noget af en tur med fest og glæde. Men da pengene er brugt, er vennerne også væk, og han ender med at bo sammen med en bondemands grise. Han går hjem i håb om at blive en af farens ansatte. Han havde jo med arven frasagt sig retten til at være søn. Men faren (og vel moren med) tager imod ham med åbne arme som en søn, der for dem var blevet levende igen. Hvad der sker med den anden søn, må man selv læse.

Den anden fortælling er om en kvinde, der blev taget i at være sin mand utro. Folkemængden mener, hun skal stenes jf moseloven. De tager hende dog først hen til Jesus for at sætte en fælde for ham. De spørger nemlig, hvad han mener: Skal hun stenes eller ej? Tanken var, at han enten måtte gå på kompromis med loven eller med sin snak om kærlighed. Hans svar blev et slags spejl: ”Den, der aldrig har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten.” Dét fik alle til at liste af. Og kvinden kunne gå videre i livet med Jesus’ ord: ”Heller ikke jeg fordømmer dig.”

For mig og i vores snak ved undervisningen rummer disse to fortællinger en vigtig essens om, at kærlighed overvinder fordømmelse. Eller måske kan vi sige, at det kærlige blik ikke ser fejlen, men mennesket. Den kærlighed, som vi i kristendommen hører, at Gud er, den får vi også lov til at leve i, rummes af og leve ud – dog ikke leve fuldt ud og som det eneste.

Som inspiration udover de to fortællinger gav hver konfirmand sin tolkning. I ord og tegninger gav de deres bud på, hvor kærligheden kan være særligt på spil; i et smil eller et knus, ved at sige hej, ved at tage en anden med i fællesskabet, ved at hjælpe og vise omsorg, ved at tilgive eller måske lade være med at træde på en blomst. Meldingen var også, at der er kærlighed i alle mennesker.

Som svar fra kunstner Erik kom der tre forslag til motiv. Vi fik valgt i næsten enighed og fulgte så med i maleprocessen, som vi også kunne kommentere. Bl.a. var det vigtigt for konfirmanderne, at det ikke er et lille barn, som en mor tager ind til sig. For, kærlighed til et lille barn er umiddelbart og oftest uden en overvindelse – og altså ikke på trods. Billedet måtte gerne være åbent for fortolkning. Måske har den, der tages ind i kærlighedens favn, bare slået sig. Måske har vedkommende gjort noget, som aldrig kunne tilgives og derfor på ingen måde har fortjent det – men som nok endnu mere har brug for den totale omfavnelse i kærligheden, som lige dér er ganske umiddelbart som på samme måde som overfor et lille barn. 

Her i avisen skulle der være plads til gengivelse af det endelige værk. På Søndermarken kan man se værket live, og på sognets hjemmeside kan både denne og tidligere projekter ses (vil efter sognedeling være at finde på vejlesøndresogn.dk). Der kan også ses lignende projekter, når muligheden har budt sig et år. Andre år har vi måske plantet et træ eller været med til et event.