Mine tanker om snyd kom efter en prædiken af vores biskop med en ’anderledes’ pointe. Jeg vil dog begynde med et spil fra min barndom. Det kaldes Snyd, og var et kortspil. Vi snød bl.a. ved at lægge to kort uden, at nogen så det. Havde vi mistanke til en, råbte vi ”Snyd”. Var det snyd, skulle kortene tages op igen samt, snyderen skulle have to fra bunken. Var der ingen snyd, skulle anklageren tage to kort op. En del af spillets læring lå vist deri. På et tidspunkt havde vi en feriegæst fra Holland. Vi satte hende ind i spillet og overraskende for os, vandt hun igen og igen. Da spillet var slut, og hun rejste sig, havde hun gemt kort under sig og i lommerne. Det var nærmest snyd hvis altså, man kunne snyde i Snyd.
Spillet Snyd var sjovt, men ellers har jeg det træls med snyd i spil. Og træls med snyd i det hele taget.
Det kan være at bruge AI i kreative opgaver og præsenterer det som sine egne. At få ideer kan måske være ok som på det seneste, hvor der er lavet en særlig til hjælp for præstens prædiken. Den verden er dog endnu ikke blevet min – hverken til prædikener, taler eller disse klummer.
Snyd er det også, hvis der kan være god økonomi i at ændre eller forringe naturen – som en ’lille’ bøde for at ændre fra sump til strand ved søens bred. Og endnu mere, når god natur med træer langs Vejle Fjord ryddes for en bedre udsige. Håber bøde bliver stor og genopretning krævet.
Det er også snyd, når myndighederne finder ”fejl” i 23 af 23 kiosker. Der blev fundet puff bars og store mængder spiritus, der ikke var betalt afgifter af.
Det er også snyd, at alt muligt stadig smides i havet fordi, miljøministeriet ikke har lavet standarder.
For mig er det også snyd, når jeg vil kunne få 20% i butikker, hvis jeg f.eks. var medlem Ældresagen. Det rimelige må være, at en pris er prisen for alle. Ellers bliver de svage og ofte også de studerende snydt.
Nok hænger det ikke sammen. Men det er også snyd, når en ny analyse melder: De fattige sidder fast på bunden. I årtier har Danmark brystet sig af udstrakt social mobilitet. Men i 20 år er det ikke blevet lettere for de fattigste at undslippe deres sociale arv.
Så udover spillet ‘Snyd’ har jeg ikke noget godt at sige om snyd. Men så er det, at biskoppen pludselig prædiker, at vi skal snyde. Som i så meget andet vendes tingene på hovedet, når teologi og kristendom spilles på banen.
I juni var vi præster i Haderslev Stift på konvent. Det sluttede gudstjeneste, hvor Marianne Christiansen prædikede. Teksten var den uretfærdige forvalter. En lignelse, hvor forvalteren svindler med ejerens midler. Det kommer ejeren for øre, og forvalteren bliver bedt om at stå til regnskab og kan se frem til en fyreseddel.
For at andre skal hjælpe ham efter fyringen, nedskriver han ejerens skyldnere deres gæld.
Det er jo snyd, og han deler skylden med dem, der får nedskrevet deres gæld.
Og ja, biskoppen brugte ordet ‘snyd’ og udfoldede den på flere måder. Hun fik nærmest snyd til at være en teologisk god ting. For, det er jo netop snyd, at vi ikke skal stå til regnskab for Gud og gøre bod for, hvad vi gør af forkert som at misbruge vores livs muligheder.
Og også vi skal snyde - snyde med Guds midler af kærlighed gennem tilgivelse.
Da temaet for konventet var sprog med overvejelser over næste oversættelse af Bibelen. Så kan spørgsmålet jo blive, om vi fra 2035 skal læse og forkynde om snyd i stedet for tilgivelse - at Gud i Jesus snyder, og også vi skal snyde.
Om jeg er helt retfærdig i tolkningen af biskoppen, tør jeg ikke sige. En indvending må jo være, om det er snyd, når Gud selv siger, at vi skal – altså give andre tilgivelse på Hans vegne. Er det nu også snyd, når Gud eftergivende os det, vi måtte skylde?
Overvejelsen kan også være, om det er snyd at gøre godt. Måske uretfærdigt. Men måske heller ikke det, hvis ’det gode’ ikke kun gives til de særlige medlemmer. Så jeg vil nok stemme for at beholde ordet Tilgivelse og håbe, at det også er et brugt og levende ord i 2035.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar