Hvem byder velkommen - klumme i Ugeavisen Vejle

 På det seneste har der været en diskussion om, hvorvidt præster skal byde velkommen i kirken til gudstjeneste. Nogle mener, at det virker naturligt, når der kommer nogle. Nogle argumenterede for, at det skulle være folk fra menighedsrådet, der skulle byde velkommen. De er jo valgt af sognets medlemmer som en slags bestyrelse. (Her kan jeg minde om, at bl.a. Vejle Søndre Sogn har valg til nyt menighedsråd i efteråret. Valget sker en aften i september. Kom frisk og glad med nysgerrighed og måske lyst til at være med.)

Jeg kan som præst, inden gudstjenesten begynder, godt sige ’God formiddag’ eller ’God søndag’. Det gør jeg ofte, når der er dåb. Så kan jeg minde menigheden om, at de gerne må rejse sig, når dåbsbarnet bæres ind. Måske siger jeg også, at børn har mulighed for en pause i legerummet ved siden af. 

Jeg bryder mig dog ikke om at sige velkommen. Kirken er ikke kun præstens hus. Det er heller ikke kun menighedsrådets hus. Vi har bare nogle særlige opgaver. Som præst skal jeg holde gudstjenester, dåb, vielser og begravelser/bisættelser. Menighedsrådet skal holde bygningen ved lige samt sørge for de ansatte.

For mig er kirken alle medlemmernes hus og hjem – altså vores fælles hjem. På den måde giver det for mig ikke mening, hvis præst eller en fra menighedsrådet byder velkommen. Det vil være lige så mærkeligt som, hvis der var nogle i mit hus, når jeg kommer hjem, som så byder mig velkommen. 

At kirken må være på samme måde som vores hjem, blev tydeligt for mig en dag for flere år siden. En ny bedemand var på opgaven og stod i kirkens dør, da jeg kom. Da jeg ville gå ind, rakte han hånden frem og sagde ”Velkommen”. Han blev lidt paf, da jeg præsenterede mig som præsten. Efter lige at have sundet mig, måtte jeg også informere ham om, at han ikke skulle byde folk velkommen i deres egen kirke. Nok var det tænkt som en venlighed, men det oplevedes som ejerskab.

Nu kunne jeg så overveje, om der er andre steder, hvor en velkomst ikke fungerer. Træneren byder vel ikke velkommen til sine spillere hverken på fodboldbanen eller i håndboldhallen. Det gør lederen ved FDF eller spejder nok heller ikke. Det skulle da lige være, når en ny kommer første gang.

Personligt vil jeg heller ikke sige velkommen, når mine sønner kommer hjem til os. Nok har de haft deres eget hjem i mange år, men de hører stadig til. Jeg tror heller ikke, at mine forældre sagde velkommen til mig. Mine svigerforældre gjorde det vist de første par gange. Generelt ved jeg heller ikke, om jeg sådan egentlig byder folk velkommen som gæst i vores hjem. Det bliver mest til ’God dag’ eller ’Kom indenfor’.