”Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.” (Kol. 3,12-14)
Teksten er ikke kun en opfordring til at leve kærligheden ud. Den markerer også på en fin måde det udgangspunkt, som vores kærlighed har: Vi har fået noget givet af Gud ved at være valgt og ikke mindst elsket af ham.
Dette udgangspunkt gør, at de gode dyder ikke skal høres som et krav ’du skal’, men som en vejledning ’du kan, og det vil være godt’. Tænk, at vi bliver givet dét som en mulighed!
Hvordan ville verden ikke have set ud, hvis vi ikke kan handle godt?
Vi gives både livet og livets muligheder, som bl.a. rummer de gode dyder, som Paulus præsenterer.
På samme måde er kærligheden for mig også en gave - og måske den største gave, vi får givet til at bruge og til at dele. Og kærlighedens giver, eller skal vi sige kærlighedens kilde, er Gud selv.
Hvad og hvem Gud så er, kan blive en lille bog for sig. Men Gud er ofte det ord, vi sætte på, hvad der er større end os selv – det, som vi ikke kan forstå, men dog alligevel godt kan fornemme. Og mest centralt er vel netop den underfulde kærlighed.
Måske kan vi ikke altid lade kærligheden ’flyde igennem os’. Vi rummer også andet. Vi har mangler og fejl, og vi kan tvivle. Men det er måske slet ikke så dårligt endda. Ved at erkende vore egne mangler og fejl, så kan vi også nemmere rumme andres og altså bære hinanden i kærlighed.
Ved et kirkebryllup er der to andre tekster, som også kan rumme vores fælles liv i kærlighed.
Den første tekst er om skabelsen; at Gud i sin skabelse af verdenen også skabte os mennesker til at dele livet – bl.a. som mand og kvinde.
Til det føjer Jesus, at vi kan og skal vælge hinanden til. Der siges også, at vi i det særlige fællesliv kan blive ét – ikke ens men netop ét.
Med de tre tekster lader vi Guds fortælling være i centrum; fortællingen om kærlighed og tilgivelse.
Til det fælles liv – både som ægtepar og generelt mennesker imellem – lader vi Guds tilsagn om, at vi er hans elskede børn, være fundamentet. ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!” (1. johs. 3,1)
Vores relation til Gud som Guds børn markeres ganske særligt ved dåben. Denne relation holdes
også fast ved hvert et møde i kirkens fællesskab.
Det er altså ikke kun ved et kirkebryllup, at kærligheden fejres. Jesus som Guds kærligheds ord
er centrum ved hver en gudstjeneste. Men det italesættes måske på en særlig måde netop ved et kirkebryllup.
Her til slut vil jeg dele den bøn, som jeg afslutter hvert kirkebryllup med.
Jeg deler også mit bud på en salme, der hviler på den altid elskede ”Det er så yndigt at følges ad”.
Vor skaber og Far, du, som har skabt os, så vi ligner dig og kan give og modtage kærlighed.
Vi takker dig for, at du betror os at tage vare på hinanden.
Vi beder dig: Bliv med din velsignelse hos disse to, som nu fejrer deres kærlighed og ægteskab.
Giv dem og os alle af din fylde, så det må lykkes for os at rumme den kærlighed, der giver andre plads til at vokse, som støtter og bærer, tror og tilgiver og holder ud, også når det bliver svært.
For da vil vi takke dig, du gavmilde Gud, af et helt og fuldt hjerte – i evighed.
1 Det er så dejligt at være to,
der gerne deler og lever sammen.
De med hinanden kan finde ro,
når kærligheden i hjertet er flammen.
Så lev kun livet,
som Gud har givet.
Del sorg og glæde
og vær til stede
i kærlighed.
2 Det er en glæde at mødes her
i fællesskab for Guds ord at høre;
at vi er elsket, og Han er nær.
Velsignet blir vi, og livet blir større.
Så lev kun livet,
som Gud har givet.
Del sorg og glæde
og vær til stede
i kærlighed.
3 I kærligheden er valget let.
To føres sammen og ser hinanden.
Så særligt er det at stå helt tæt
og højt må sige sit ’ja’ til den anden.
Så lev kun livet,
som Gud har givet.
Del sorg og glæde
og vær til stede
i kærlighed.
Karsten H. Petersen 2010-11.
Tak til Ole Grøn for tilladelse til at bruge billedet til min tekst - også i ebogs form.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar